Obs. dette indlæg indeholder affiliate links.

Har du nogensinde drømt om at bestige en vulkan? Så synes jeg du skal bestige Kawah Ijen på Østjava. Også selvom den ikke er en vulkan i den traditionelle forstand. Kawah Ijen er kendt for sin blå ild og turkisblå kratersø, som faktisk er verdens største syresø. Det er ikke en vulkan med flydende lava, som mange forestiller sig, men et aktivt vulkankrater, hvor svovlgasser strømmer op fra undergrunden. Når gasserne antændes, skaber de de berømte blå flammer, som kun kan ses tydeligt om natten. 

Kawah Ijen ligger på Østjava, og er dermed tæt på Bali, hvilket gør det nemt at besøge den, selvom man måske egentlig primært har planer om at opholde sig på Bali. Jeg bookede denne tur, som passer godt med opsamling hvis man opholder sig i Seminyak, Canggu eller Ubud, men også andre byer, hvis man selfølgelig er klar på lidt ekstra transport til pickup stedet.

Fra pickup stedet i nærheden mellem Canggu og Ubud, er der cirka 6 timers transport med bil og færge til hotellet på Java. Inden ankomst til hotellet bliver man kørt forbi til et sundhedstjek, som er obligatorisk for alle der ønsker at besøge vulkanen. Her måler de bl.a. blodtryk og spørger om man har astma og andre sygdomme som forhøjet blodtryk. Generelt anbefales turen ikke til folk med astma, men jeg tør ikke sige, om de alligevel giver folk med let astma lov. 

Ved ankomst på hotellet fik vi serveret en lækker javanesisk aftensmad, som var lavet med grønt de selv dyrkede (sådan noget kan jeg meget godt lide). 

Efter aftensmaden fik vi en sikkerhedsbriefing hvor de meget grundigt fortalte os om do’s and don’ts på vandreturen så man følte sig i helt trykke hænder. 

Vi fik vores værelse og gik tideligt i seng, da vi alle skulle mødes kl. 1:30 igen. Noget jeg synes er ret god stil er, at selvom man rejser alene på denne tur, så får man også sit eget private værelse.

Kl. 1:30 kørte vi afsted mod vulkanen. Vi hilste på vores guides, fik gasmasker, lommelygter, handsker og mulighed for at låne en jakke gratis. Vi havde 3 guides til en gruppe på 12 mennesker. De var alle tidligere minearbejdere og havde bare godt styr på os. En dannede fortrop, en anden midte og den sidste bagtrop så der var én til hvert et tempo ved vores opstigning. 

En stor del af opstigningen er meget stejl. Den stejle del varer nok mellem 40-50 minutter, og så havde vi også et par stop undervejs. 

Inden vi nåede toppen, fik vi gasmaskerne om halsen (de var i rygsækken under det meste af turen op) og handsker på. Handskerne skulle fungerer som en slags stopper for at pille os i øjnene, da der er en del støv fra svovlminerne, og kontakt med øjnene kan give kløe i op til flere timer. 

Herefter vandrede vi ned mod stedet med blå ild. Et helt vanvittigt syn. 

Hver dag tages der en beslutning om hvorvidt man kan få lov til at gå længere ned i krateret ned til selve minen og syresøen, eller om man må nøjes med at overvære syresøens flotte turkisblåfarve fra toppen. Dette skyldes at svovlgasserne nede ved minen nogle dage er så kraftige, at det er decideret farligt at gå derned. 

Vi var meget heldige at få lov til at gå ned til minen. Her oplevede vi den blå ild som stod op af vulkanen, minearbejdernes arbejde på tæt hånd og stod i niveau med kratersøen. 

Af flere omgange kom der skyer med svovlgasser vores vej, hvor vi skulle tage gasmaskerne på og lukke øjnene. Men det var sjældent i mere end et par minutter, og ofte i endnu mindre tid. 

Vores guides var generelt super søde til at hjælpe os, når vi var udfordret, og gjorde alt for at vi fik både gode billeder og videoer i kassen. 

Det var et meget magisk syn at opleve den turkisblå kratersø, som jo nærmest ligner noget fra en film. Det var virkelig et af de steder, hvor man havde lyst til hele tiden at tage nye billeder fra hver en ny vinkel og højde man bevægede sig henimod. 

Det var også vildt at opleve hvordan minearbejderne stod og hukkede gulesvovlblokke. Mange af dem bærer op mod 90kg svovl op ad vulkanen. Det var også tydeligt at se de kæmpede lidt indimellem. Men lønnen (sammenlignet med andre indonesiske lønninger) var god. Dem der havde lyst, fik også lov til at prøve og løfte de kurve de bæger op, og jeg kan roligt sige, at det ikke var alle som var i stand til det.

Efter den vilde oplevelse skulle vi ned igen. Og jeg ved næsten ikke, om det stejle stykke var værst på vej op eller ned. Men vel vidende om hvad man lige havde oplevet, var det det hele værd.

Vi var tilbage på hotellet omkring kl. 8:30 til en omgang morgenmad, og havde bagefter lidt tid til at tage et bad inden vi tjekkede ud og satte snuden tilbage mod Bali kl. 9:45.

Dem på hotellet var så varme, søde og gæstfri. De tjekkede virkelig op på os, sørgede for alle var mætte og spurgte interesseret ind til vores tur. Det er sjældent man mærker en så stor gæstfrihed, som vi gjorde her. 

Cirka 28 timer efter jeg blev samlet op, var jeg retur igen. Og selvom det var meget kørsel for vulkantur, så var det det hele værd. Det er sjældent at man ser et så unikt naturfænomen på så tæt hånd. 

Samme udbyder tilbyder også en kombineret tur hvor man både bestiger Kawah Ijen og Mount Bromo som også er kendt for sine ret idylliske omgivelser. Denne tur varer 3 dage med 2 overnatninger.

NICE TO KNOW

• Lad guld- og sølvsmykker blive på hotellet. Svovlet kan misfarve dem.
• Tag ikke dit Nikon kamera med. Erfaring siger, at lige netop dette brand går i stykker i kontakt med den store mængde svovl.
• Tag varmt tøj på, gerne flere lag. Jakker kan lånes gratis, hvis du bestiller samme tur som jeg. 
• Klø dig ikke i øjnene mens du er i minen. Der er en masse støv, som sviger ved øjenkontakt.
• Det kan være rart at have en pandelampe med, da det eneste som udlånes er lommelygter. En pandelampe giver lidt ekstra bevægelig, men er ikke et must. Jeg klarede det fint uden.