Obs. dette indlæg indeholder affiliate links.
Forrige sommer tog jeg afsted 3 uger til Costa Rica på min første solo-backpacker tur. Måske den mindst planlagte tur jeg nogenside har haft. For da jeg tog afsted, var det eneste jeg vidste, hvor jeg skulle starte med at bo, og derfra tog det hele som det kom.
Hvorfor Costa Rica?
En søgning på nettet viser, at Costa Ricas backpackerkultur gør det til et af de bedste lande i verdenen at møde nye mennesker. Dertil er landet også sikkert (hvis vi lige kigger bort fra San Jose, hvor det frarådes, at man begiver sig ud på egen hånd). Landet er også super frodigt, og gemmer på noget af den smukkeste natur, jeg nogensinde har set.
Som solorejsende (på min allerførste solotur) var jeg meget opmærksom på, at jeg ikke skulle blive snydt. Så når de lokale henvendte sig til mig, skulle jeg lige vænne mig til, at det faktisk ikke var fordi, de prøvede på at lokke mig i nogen fælder eller sælge mig ting. Det var simpelthen bare fordi, at costaricanerne er det sødeste og mest hjælpsomme folkefærd.
Pura Vida!
Hvad betyder Pura Vida?
Pura Vida er en frase, du med garanti vil stifte bekendtskab til ved et besøg i Costa Rica. Costaricanerne bruger den både når de hilser på dig, og siger farvel, men det er også en frase med flere betydninger end blot det sagte. For costaricanerne er det en livsfilosofi. Direkte oversat betyder det “simpelt liv”, men det bruges også som et positivt ord i andre henseender. Jeg vil våge at påstå, at man først forstår essensen af Pura Vida, når man har oplevet den – så afsted med dig!
RUTE
MAL PAIS
Jeg startede min tur i Mal Pais, hvor jeg havde booket mig ind ved Zunya – et slags community/retreat med fokus på holisme. Dette var mest af alt for at falde ned og være mig, efter en lang periode hvor jeg havde haft rigtig travlt. På Zunya er der et program af aktiviteter, man kan deltage i hver dag, bl.a. yoga hver morgen, isbad og junglevandringer. Jeg skal klart tilbage til Zunya igen en anden gang, hvor jeg gerne vil deltage i et af deres selvudviklingskurser.
SANTA TERESA
Ikke langt fra Mal Pais ligger Santa Teresa – en by som er kendt for at være den ultimative surferdestination. Byen emmer af boheme, og byder foruden surfing også på diverse yoga retreats (samt muligheden for blot at tage en enkelt lektion), smoothies og sunde salater. Når mørket falder på, skiftes de sunde salater ud med drinks, fest og farver.
I Santa Teresa hængte jeg for det meste ud med alle de seje surfer dudes på stranden, men jeg snuppede også en dagstur til Tortuga Island. Tortuga Island er smuk og fredfyldt, og perfekt til en dag hvor “ingenting” er på programmet. Man skal absolut ikke tage dertil pga snorkling, som oftest sættes i sammenhæng med øen, for så bliver man hurtigt skuffet. Jeg så ikke meget mere end søpindsvin og to forskellige slags fisk.
De fleste ture til Tortuga Island har afgang fra byen Montezuma, som er en cute fiskerlandsby beliggende ved bjergene. Jeg havde derfor også en lille halvtime til at gå på opdagelse inden sejlturen. Byen er fyldt med farver, og har ligesom Santa Teresa også en boheme vibe.
Jeg havde 3 overnatninger i Santa Teresa, hvilket var fint for mig. Men jeg mødte folk som havde alt mellem 3-12 overnatninger – for ikke også at nævne dem der havde tænkt sig at bo der i flere måneder. Det er værd at huske på, at Santa Teresa er stedet, som mange besøger, og flere aldrig forlader igen. Jeg boede på Lost Boyz Hostel, og kan sagtens anbefale det videre!
TAMARINDO
Ligeså vel som Santa Teresa er kendt for sin surf-scene, så er Tamarindo også. Tamarindo siges dog at have lidt mere begyndervenlige bølger. Og lad mig bare sige, jeg ville også ti gange hellere starte ud med en bølge i Tamarindo! Derudover har Tamarindo også et pulserende natteliv – men man skal vide hvor man skal gå hen, for folk klumper sig ofte sammen på få lokationer.
Fra Tamarindo kan man tage på bådsafari i Las Baulas National Park. På turen sejler man rundt mellem parkens mangrover på jagt efter dyreliv. Vi så både krokodiller, aber, edderkoppekrabber og et område på jorden, som var spækket med røde krabber – det så helt eventyrligt ud med alle de røde “pletter” der var på jorden. Turen tager et par timer. Jeg bookede denne på Viator.
Jeg besøgte også Conchal Beach, der bl.a. har været kåret til at være “Verdens bedste strand”. God var den da også, men jeg ved ikke, om jeg ville give den en første plads blandt alle strande i verden.
Jeg havde 3 overnatninger i Tamarindo på Selina. Egentlig havde jeg først planlagt 2 dage, og jeg vil mene, at det sagtens kan være nok. Men jeg mødte så mange søde mennesker, at jeg forlængede med en dag.
MONTEVERDE
Monteverde er en by, som er beliggende højt oppe i bjergene og kendt for sin såkaldte “cloud forest” (tågeskov), som er sjælden af sin slags, idet kun 1% af verdens skovområder kan kategoriseres under denne betegnelse. Klimaet er koldere end det resterende af Costa Rica, så tag gerne lidt ekstra varmt tøj med ved et besøg.
Costa Rica er særlig kendt for deres hængebroer, og disse kan opleves allerbedst i Selvatura Park. Her begav jeg mig ud på en vandrerute, hvor man passerer otte hængebroer i op til 180 meters højde. Undervejs passerer man den smukkeste natur og de vildeste udsigter.
På anden dagen tog jeg på zipline-eventyr i Extremo park. Her kommer man ud på en tur med 14 ziplines, hvoraf flere af dem er omkring en kilometer eller mere, så man har god tid til at nyde den omkringliggende (vildt smukke!) natur undervejs. Det er også her, man finder den længste zipline i Costa Rica på 1590 meter. Har man mod på det til sidst, kan man også lade adrenalinen bruse i kroppen på deres 50 meter høje Tarzan Swing. Jeg sprang ud i det, og det var mega sjovt! Mens vi var oppe i højderne, så vi også 3 tukaner sidde i et træ – mere eksotisk bliver det næsten ikke.
Jeg havde 2 overnatninger i Monteverde, men ville have taget 3, hvis jeg kunne gøre det om. Der er simpelthen så mange muligheder for flotte naturoplevelser. Jeg boede på Selina, som egentlig ligger lidt udenfor byen, men jeg synes ikke det gjorde noget, fordi der alligevel var inkluderet pick up i de fleste aktiviteter. På Selina var der virkelig sørget for hyggen. De havde to hot tubs man kunne reservere, og om aftenen var der bål og skumfiduser til s’mores.
LA FORTUNA
La Fortuna er nok mest af alt kendt for vulkanen Arenal. Vulkanen var sidst i udbrud i 2010, og i dag kan man tage på vulkanvandring – ikke op til vulkanen, men tæt på den – det er nemlig ulovligt at bestige den. Undervejs vil man komme igennem et jungleområde fyldt med dyreliv. Jeg så både dovendyr, slanger og flotte fugle. Jeg bookede en tur, hvor vulkanvandringen blev kombineret med en tur til en af byens varme kilder.
Vil man blive klogere på kakao, kan man også tage forbi en kakaofarm i området. Her lærer man om kakaoens tilblivelse, og man bliver taget med igennem hele processen. Til sidst kan man lave sine egne små chokoladesmagsprøver. Jeg blev faktisk virkelig overrasket undervejs. Jeg vidste fx ikke, at frisk kakao var hvidt inden det blev bearbejdet. Det var egentlig lidt en udflugt jeg bookede, fordi jeg havde ekstra tid, men synes klart den kan anbefales!
Jeg havde virkelig også set frem til at besøge floden Rio Celeste, som har en helt urealistisk flot blå farve. Men fordi det var regntid, og det havde regnet meget de foregående dage, var der ikke nogen som afholdte ture dertil. Regnvandet er åbenbart med til at ødelægge farven, og de lokales erfaring var, at turister blot gik skuffede derfra, så det må blive en anden gang!
Jeg havde 3 overnatninger i La Fortuna, og synes det var passende. Jeg boede på Arenal Backpackers Resort, fordi jeg synes de havde nogle seje overnatningsformer, hvor man sov i et slags rør. Men ville nok anbefale Selina, til solorejsende der ønsker at socialisere.
MANUEL ANTONIO
Ingen tur til Manuel Antonio uden et smut til Manuel Antonio National Park, som nok er den attraktion, byen er allermest kendt for. I parken kan man både opleve smuk frodig natur, vandfald og flere strande. Og strandene skal man ikke undervurdere, de var virkelig lækre, og vi tog os da også et par timer til at nyde dem. Men vigtigst af alt så er parken også fyldt med dovendyr, og vi spottede faktisk en del! Foruden dovendyr byder parken også på aber, næsebjørne, leguaner, farverige fugle og jeg kunne blive ved. Noget om hvordan man kommer dertil.
Er man frisk lidt ekstra adventure, kan man også begive sig afsted gennem junglen til det skjulte vandfald Catarata El Salto. Der findes ingen form for skiltning eller decideret sti, som man kan følge for at nå vandfaldet. Den bedste guidning man får, er den man finder på YouTube. Og jeg ved sgu heller ikke hvor god jeg syntes, den var. Vi endte i hvert fald med at give op, fordi vi følte vi befandt os midt i ingenting, og pludselig hverken vidste, om vi skulle gå til højre og venstre. Og det blev lige lidt ekstra spændende, fordi det var i slutningen af eftermiddagen, og vi vidste, at mørket snart skulle falde på… Men dem jeg kender, der fandt det, elskede det! Så anbefalingen er hermed givet videre.
Min sidste dag i Manuel Antonio blev brugt på stranden Playa Biesanz. En fin strand omringet af natur og træer. Vi spottede da også et dovendyr, mens vi lå og slængede os i solsengen.
Jeg havde 3 overnatninger og boede på Selina. Er man afsted med tight program, vil jeg dog mene, at 2 overnatninger er nok.
JACO
Jaco er nok mest af alt en surferdestination, og surfer man ikke, tror jeg faktisk, at jeg vil råde til ikke at besøge byen. I min optik var den lidt “doven” og kedelig, men en af mine surfervenner har dog en helt anden opfattelse, og det afhænger nok også lidt af sæson.
Dog var der en oplevelse, jeg alligevel var glad for ikke at have været foruden, og det var El Miro. El Miro var en lille perle gemt væk i Jaco’s bjerge, og skulle eftersigende være et forladt hotel, som aldrig blev bygget færdig. I dag danner stedet rammerne for kunstnerisk grafitti og den flotteste panoramaudsigt over både jungle og hav. Og når jeg siger gemt væk, så mener jeg det. Stedet er nemlig ikke til at opspore via gps (det dukker op, men man kommer ikke det rigtige sted hen), og vi googlede os frem til flere gamle guides, som fortalte, hvordan man finder derop. Lad mig bare sige at vi farede vildt et par gange. Den nemmeste måde at finde derop på, er ved at plotte hotellet Villa Mariposa (ved ikke hvorfor der ikke er nogen andre guides, der siger det) ind på google maps. Når du når hotellet, skal du blot fortsætte op ad bakken det ligger på, og vupti så er du der lige pludselig.
Jeg havde 2 overnatninger på Room2Board Hostel and Surf School, som jeg egentlig havde fået anbefalet af en ven. Der var dog lidt mennesketomt, og igen fortryd jeg faktisk, at jeg ikke indlogerede mig på Selina – jeg er stor Selina-fan som I nok kan høre.
SAN JOSE
Jeg havde glædet mig meget til at slutte af med at opleve Costa Ricas hovedstad San Jose, men denne glæde blev hurtigt vendt om til frygt. Ligeså snart vi kørte igennem byen, kom vi forbi gader, hvor hjemløse lå vandret og sov på fortovene, og da vi gik til “gågaden” sagde en fremmed til os, at han hvis han var os, ville pakke vores telefoner væk, hvis ikke vi ville have dem stjålet. Jeg havde simpelthen bare en dårlig vibe hele vejen igennem, og endte derfor også kun med at opholde mig i byen et par timer, før jeg satte kursen mod mit hostel igen. Heldigt for mig havde jeg kun sat en enkelt dag af til San Jose, fordi alle jeg havde mødt undervejs, heller ikke syntes det havde været en succes.
I San Jose overnattede jeg også på Selina.
PRAKTIK
SÆSON
Det er værd at bemærke, at jeg rejste i juli, som er lavsæson og dermed også regnsæson. I Costa Rica er der regnsæson fra maj til november, og tørsæson fra december til april. Juli betegnes dog som “sommeren i vinteren”, idet at det typisk regner lidt mindre denne måned.
TRANSPORT
Den offentlige transport i Costa Rica er ikke ligefrem den bedste. Jeg hørte om flere der fortalte historier om, at busserne både kørte for tideligt og for sent, og at de var propfyldte. Et show jeg ikke lige orkede med min knappe tid. Derfor gjorde jeg primært brug af deres shuttlebusser. Her bliver man både samlet op ved ens hotel, og smidt af ved det hotel man skal bo på. En tjeneste som fungerede super fint, og kunne bookes ved de fleste overnatningssteder. 12Go fungerer dog også, hvis ens overnatningssted ikke kan hjælpe med at booke en shuttlebus.
Man kan også tage indenrigsfly. Dette gjorde jeg fra San Jose til Tambor for at komme hurtigere frem til Malpais (lige ved siden af Santa Teresa). Turen inkluderer en vand eller øl – gæt selv hvad jeg valgte 😉
LOKALT MAD
Er man på udkig efter lokal mad, skal man kigge efter de såkaldte Sodas. Her får man serveret enorme portioner til billige penge, og udvalget på menukortet er ofte stort.
Næste gang…
…jeg tager til Costa Rica (for der kommer helt sikkert en næste gang!), vil jeg gerne prøve også at bo i Montezuma, samt lægge et besøg forbi byerne Nosara, Tortuguero og Puerto Viejo og til slut kombinere med en tur til Panama.
DIGITAL NOMADE
Skal du rejse rundt i Costa Rica som digital nomade, vil jeg igen lige slå et slag for de Selina-kæden, som jeg har linket til undervejs i indlægget. Hos Selina er der nemlig også adgang til coworking spaces mod betaling. Noget af det jeg elsker ved Selina, er deres mange daglige aktiviteter og events, der gør det nemt at møde mennesker. Hver dag kan man fx gratis deltage i et velkomstdrink-arrangement, hvor man kan mingle med de andre rejsende.