A black and white one

Outfit

Outfit
T-shirt Samsøe & Samsøe (link) // Top Asos (link) // Bukser Zara // Sko H&M // Taske Markberg

Halli halløj, det var så sådan her, jeg så ud i går, da jeg var inde i byen for at få købt et par praktiske sager og en fødselsdagsgave til min kære mor.
Man kan vidst godt sige, at det var lidt af en tvangs bytur, for jeg er måske verdens mest smadrede menneske. Jeg har arbejdet utrolig meget denne uge, ugen her har simpelthen heddet arbejde mandag, onsdag, torsdag, fredag, lørdag og ja så i dag søndag (see you soon work). Fridags tirsdag var så fridagen, hvor jeg stod op kl 5:15 for at tage til KBH og få mit visum til USA, ihhh hvor jeg følte, jeg havde fri den dag (not). Jeg var simpelthen så heldig, at min dårlige stedsans fandt ambassaden lige i rette tide, hvorefter vagten sendte mig tilbage til hovedbanegården med min iPad, for sådan en må man jo åbenbart ikke have med ind – helt ærligt, kan man ikke lave særbehandling til jyder, der ikke kan finde rundt i København?

I må have en dejlig søndag mine damer, jeg vil smutte på ugens sidste vagt 😉

Indlægget indeholder affiliate links.

Yndlings sommerkjolen

Outfit

Kender i ikke det med, at man har en yndlings sommerkjole (sandsynligvis flere), som man simpelthen bare ikke kan vente med at springe i – man har meget muligt forsøgt at style den op til en bytur eller lignende, men det er som om, den bare fungerer allerbedst, når man har fået lidt farve, og man er omringet af eksotiske palmer. Det er lige præcis sådan, jeg har det med den her! Jeg elsker elsker elsker den, og utroligt nok er det bare en udsalgs sag fra Zara, som jeg her fået til meget små penge.
Det er i grunden sjovt, for oftest er det som om det altid er de ting man har brugt allermindst og -flest penge på, som man er mest glad for, eller er det bare mig? 😉

Rhodes photo diary

Udsigt

(En mere en nydelig frokostudsigt)

Pina Colada
(Ja jeg tror godt, at I fangede, at jeg drikkede en masse af dem, Pina Colada..)

Kat i stol
(Verdens sødeste lille misser spottet i Rhodos by, det var lige før, jeg var så forelsket i den, at jeg forrådte min egen lille Bertha)

Frozen yogurt
(Frozen yogurt – bonus info: det er ikke bare smeltet chokolade, der er på, men smeltet Ferrero Rocher!!)

Rhodos by
(Et lille glimt af den gamle bydel, som simpelthen bare er så hyggelig)

Solopgang
(Solopgangen kl. 6:21 – PS. jeg er ikke et morgen menneske, men gid jeg var!)

Pool(En god omgang nedkøling i poolen)

Hold på hat og briller

Outfit-i-Rhodos-by

Hold på hat og briller, for på Rhodos dér blæser det!! Hvilket også gør det pænt besværligt at tage outfit billeder. Oven i det, gik computeren sgu også kaput (eller rettere sagt den gode netforbindelse), hvilket gjorde det svært at blogge videre nede i varmen. MEN, så er det godt, at jeg er hjemme nu!

For at få lidt afveksling fra poolen, tog vi en dag ind til Rhodos by, for at kigge lidt, spise en omgang frozen yogurt og bare nyde den hyggelige atmosfære, som deres gamle bydel rummer.
I byen var jeg iført min nye tunika, og jeg siger jer, den er bare lækker at have på! Den er så lækker, at man nærmest føler, at man render rundt uden tøj på, og det er jo ret vidunderligt i sig selv. Oven i dette koster den kun 179 bobs, heller ikke så dårligt, vel? :p

I overmorgen smutter jeg igen afsted hjemmefra, dog ikke nær så langt væk, denne gang går turen nemlig kun til Smukfest, hvor der skal knappes bajere og Tempt Pineapples (en klar ny cider-favorit) i lange baner, mens jeg svinger med hofterne og synger med rusten drukstemme – er du gal det bliver godt! 😉 Jeg tænker, jeg lige vil planlægge et par indlæg, har stadig et par Rhodos indlæg liggende i ærmet, så jeg forsvinder ikke helt..

Pina Colada o´clock

Outfit

Outfit

Top H&M // Nederdel Neo Noir

Pina Colada ved poolen, Pina Colada inden aftensmad eller.. Pina Colada hele tiden. Ja sidst nævnte passer nok bedst på mig. Jeg drikker simpelthen Pina Colada hele tiden hernede. Hvorfor? Måske fordi at det er den eneste drink, jeg synes, de kan finde ud af at lave, efter at have testet en hel del fra drinkkortet af, og så fordi Pina Colada bare smager skide godt ((!) også hernede), og man bare skal drikke en masse drinks på ferier, i hvert fald hvis man har all inclusive, for så er det jo (næsten) gratis. 🙂

Jaja, nok om Pina Colada. Håber at I alle nyder sommervarmen, hvor end I nu befinder jer, har hørt at vejret i øjeblikket også skulle være ganske godt i Danmark, så det er jo med at nyde det, så længe det varer. 😉

Tommy in Rhodes

Outfit-Tommy-jeans

Outfit-Tommy-jeansT-shirt  Tommy Jeans (link) // Nederdel Neo Noir // Sko H&M // Taske Decadent // Solbriller Chloé

Juhuuuu, nu er jeg endelige nede i varmen. Jeg ankom til Rhodos i lørdags, og tog samme aften ind til Rhodos’ “Bar street” med min veninde Sofie, som også var med sin familie hernede på et hotel ikke langt fra vores. Vi havde en skide hyggelig aften, og fik rigtig festet løs!

Foruden min festlige aften, har jeg stort set ikke lavet andet end at slikke sol, bade og indtage et væld af lækker mad og drinks – og jeg har egentlig heller ikke planer om at foretage mig ret meget andet, ugen skal simpelthen bare stå på vaske ægte ferie afslapning. 😉

Min T-shirt er ny, og er simpelthen bare så dejlig at have på, da den har det blødeste stof inden i. Jeg tænkte jeg ville gøre dens cool look lidt mere feminint ved at tage nederdel på samt en sandal med en lille hæl, hvilket jeg egentlig synes fungerer ret så godt, hvad siger I? 
Skulle I være interesseret i T-shirten er den lige nu sat ned med 40% 🙂

Indlægget indeholder affiliate links.

6 sommertracks jeg kommer til at have på replay

Sommer-tracks

Ja, jeg kan altså ikke vente på min sommerferie i udlandet, eller på at varmen bare decideret kommer til Danmark igen. Så for at få lidt sommervibrationer ind i kroppen, sad jeg i går og mixede mig en lille sommerplayliste. På denne playliste er der nogle sange, som simpelthen bare er selvsagte, enten fordi de gør en i godt humør eller fordi de har nogle gode minder med sig, eller… de fleste har faktisk begge dele. Så lyt med, det kan være du også finder et par tracks, du bare bliver nødt til at tilføje til din sommerplayliste. 😉


Drømmer jeg
Den her sang har på mystiskvis sneget sig ind i radioen, mange sommerferier i træk, da jeg var yngre. Og da den ikke sneg sig ind længere, ja så måtte jeg jo selv sørge for, den blev spillet. Så nu ligger den nærmest som et ritual, og er en af de første sange, jeg spiller, når jeg er på vej på sommerferie. Jeg er vel i virkeligheden lidt af en skabsfan af Johnny Deluxe, eller måske kun lige ind til jeg bliver fuld, for kommer der et track på med ham, så kan jeg ikke lade værre med at synge med mine lungers fulde kraft. 😉


When the sun comes up
Dette track har også været på listen i mange år. Det er en af de sange, der får mig til at rokke nede ved poolkanten, når jeg ligger med lukkede øjne på solsengen, og laver små dansende rytmer med mine hænder (ja det ser sikkert spøjst ud, min familie synes i hvert fald, at det er hylende morsomt..).


Hips don’t lie
For ikke også at nævne Whenever Wherever, La Tortura og Dare (La la la), ALT med Shakira emmer af sommer. Der er simpelthen sådan nogle lækre rytmer i hendes numre.


Klap forhelvede – DUF versionen
Nogen griner måske nu. Det gør jeg også selv. Men altså, når jeg hører den her sang, bliver jeg bare skide glad, fordi jeg tænker på den sjove ferie, jeg for et par år siden havde, i Bulgarien. I virkeligheden synes jeg, det er synd, at Bulgarien har fået et halvdårligt ry, via programmet “Sommer i Sunny Beach”. som får det hele til at fremstå som en horeklub fyldt med uintelligente mennesker, for det er jo langt fra alle der har det sådan dernede. Jeg synes, alle burde få sig en Bulgarien-ferie fyldt med fest og farver. (Nu var jeg trods alt heller ikke i Sunny Beach men Golden Sands, ved ikke om det har noget at sige?).


When love takes over
Jeg husker, at dette nummer en sommer blev spillet så meget, at jeg hadede det. Men min had har forvandlet sig til kærlighed, og nu findes der ikke nogen sommer uden denne sang. Og så er det da også bare med at give sig hen til kærligheden, især her i den skønne sommertid. 😉


Miami
Forstil dig et idyllisk sted med et lækkert græsareal og en badebro ud til en å med udsigt over frodige marker. På denne badebro ligger du, med dine bedste venner og en stor kasse øl, du slikker sol og tager et dyp i vandet, når du trænger. Det er lige præcis det scenarie, der kommer frem i mit hoved, når jeg hører denne sang. Ovenstående var nemlig reality for mig i læseferien, da jeg var afsted på kanotur med nogle af mine bedste venner, hvor denne sang selvfølgelig blev spillet på fuld knald. Derfor (og selvfølgelig også fordi den er skide fed) har den fået en kær plads på sommerlisten.

Har I nogle tracks, jeg bør tilføje til min sommerplayliste? 🙂

To hårtips til sommerferien

Hår-produkter-redken-kerastase

Puuuha, det er lige før man bliver helt depri, af det overload der er af lækre sommerferiebilleder, når man tjekker instagram og snapchat her for tiden. Og især jeg, har stort set ikke lavet andet, end at tjekke disse medier, siden jeg blev opereret i mit ben i sidste uge (hvad skal man ellers lave, når man bliver tvunget til at ligge på den lade side, og er ved at falde i søvn af et væld af piller?). Derfor har jeg også haft ekstra tid til, at drømme mig afsted på den ferie jeg skal på, om lige knap to uger på Rhodos, shiiiit det bliver godt!


Der er sikkert flere end jeg, som snart er på vej på sommerferie i det varme, og derfor tænkte jeg, at jeg lige ville lave et kind-of repost, af et ret så populært indlæg fra sidste år, hvor jeg delte ud af et par af mine hår tips til sommerferien, så der i hvert fald ikke er nogle af mine læsere, der ender med at komme hjem med noget ala en tør høstak. So here it goes:

TIP 1: Dette er et meget produkt specificeret tip. Kérastase Soleil Aqua Seal er perfekt til vandhunden, eller dig som godt kan lide at dase på en luftmadras i poolen. Dette produkt er nemlig en creme til håret, som er vandafvisende og beskytter håret mod det udtørrende klor- og saltvand. Super smart!

TIP 2: Skift din balsam ud med en hårkur. Da håret netop tørrer hurtigere ud, når man render rundt i solen, har det brug for ekstra fugt, og her fungerer en hårkur altså perfekt som balsam, det er virkelig en mærkbar udskiftning. 🙂 Jeg bruger en hårkur fra Redken Extreme, mest af alt fordi den er fra samme serie, som mange af mine resterende hårprodukter, men også fordi netop denne er velegnet til skadet hår.

Boyfriend jeans and laces

Outfit-boyfriend-jeans-blonde-top

Outfit-boyfriend-jeans-blondetop Top Custommade // Boyfriend jeans Vintage // Sneakers Adidas // Taske Markberg

I dag var jeg et lille smut inde byen med søster for at shoppe lidt ting og sager. Vi var blandt andet inde i Royal Copenhagen for at købe de sidste krus til min lille samling – hold nu op hvor jeg elsker den butik, den er simpelthen bare så fin! 🙂 Jeg var iført min højt elskede blondetop og dertilhørende boyfriend jeans samt sneaks. Jeg er helt vild med kombinationen af det feminine og lidt sporty i outfitet.

Indlægget indeholder affiliate links.

All eyes on the pyjama trend

The pajama trend

The pajama trend

Hvid pyjama skjorte // Sort pyjama skjorte // Blå pyjama skjorte // Hvid pyjamas

Det er rigtig begyndt at trende med “pyjamaser”, og personligt synes jeg at det er en super fed trend, fordi det er skide behageligt, og giver et lækkert casual look – og så kan man jo selv bestemme, om man vil gå all-in, eller blot hoppe i en pyjama skjorte.  Hvad synes I om trenden? 🙂

Jeg selv er efterhånden også ved at være færdig med studentergilder, og glæder mig godt nok til at få alkoholen ud af kroppen og arbejde igen. Det har været nogle vildt sjove uger, men nøøøøj hvor har det også bare været hårdt. Det har ikke været lige nemt hver dag, at skulle feste videre i vaskeægte studenterstil… 😉

Indlægget indeholder affiliate links.

Alle billeder er fundet på pinterest.