Marc Jacobs wanties

 

Marc Jacobs wanties

Ååååh mit kære Marc Jacobs… Jeg render rundt, og er så forelsket i så mange ting derfra, dette er kun et udpluk, jeg kunne sagtens bruge endnu flere ting til min samling. Her forleden var jeg vildt tæt på at købe det smukke ur, men jeg havde selvfølgelig glemt alt om at der også skulle tillægges told, så det blev ikke til noget, men det skal uden tvivl snart havne i min skønne samling. Jeg kunne også vildt godt tænke mig et par af ballerina skoene, det kunne være så fint lige at have iført sig en af deres “musse-sko” her til sommer, selvom min mor vil synes, det vil være skrækkeligt, hvis jeg køber sådan et par, hun synes at de er så frygtelig grimme, men I må da indrømme at de er lidt søde? 🙂 Der er simpelhen ikke nogen grænser for, hvor længe jeg kunne blive ved med at snakke om alle de Marc Jacobs ting jeg vil have, jeg synes, at jeg har gode undskyldninger for at eje det hele 😉 Hvad med jer, har I også nogle Marc Jacobs forelskelser? 🙂

NYE outfit med crazy Nanna

DSC_0060.JPG_effected

Yiiiiiiihaaaaa, Nanna goes crazyyy. Jeg var fyldt med god energi nytårsaften, så smukke billeder blev der ikke meget af, jeg var i stedet skide skør, og rendte rundt og grinte af mig selv. Her på det sidste er jeg faktisk begyndt at have det helt skræmmende sjovt over mig selv, her forleden fik jeg det sygeste grineflip i badet, bare fordi jeg havde sagt en sjov lyd, og min lillesøster som har værelse lige ved siden af badeværelset, og havde hørt det hele, tænkte selvfølgelig at jeg var blevet binde gal, og havde en lydoptagelse af det hele… 😛 Mine kære læsere disse billeder viser den sande mig, og er så meget  mig i en nøddeskal. Håber ikke at jeg har skræmt jer helt væk nu…

Jeg håber ellers at I kom godt ind i det nye år, det gjorde jeg, og jeg var oven i købet også så heldig at få det skønneste nytårs kys, af den skønneste veninde.

 

Året der gik

Opdateret for nylig9

Mine kære læsere jeg vil lige forberede jer på det måske hidtil mest personlige indlæg jeg nogensinde har lavet. Jeg var lidt i tvivl om jeg skulle udgive det, but here it goes.

Det er nu den 31/12 2012, årets sidste dag, hele 365 dage siden sidst vi forventningsfulde trådte ind i et nyt år. Et nyt år vi ikke anede hvordan ville blive, men lige nu sidder og næsten har levet helt ud. Det er klart at alle håber det bedste for hvert år der går, en ny start, en ny begyndelse. I hver en ende af et år reflektere vi over det år der er gået.

Tænker jeg tilbage på den første halvdel af året, levede jeg livet. Jeg levede stort set hver weekend med fest og farver, både fredag og lørdag. Selvom hver weekend var en fest, bar jeg også rundt på hjertesorger, jeg var dødhamrende ulykkelig forelsket, og turde ikke gøre noget ved det, sådan har jeg altid været. Bag det festlig og farvestrålende ydre, gemte der sig en skrøbelig sjæl.

Tiden gik, og jeg skulle begynde at forberede mig til mine første eksamener, det var en meget skør følelse for mig. Men jeg fik fejret sidste skoledag med et brag, og fik drukket mig i et kæmpe festhumør iført det fineste tyroler kostume. De fleste eksamener gik fremragende, men mens det hele gik så strygende godt, skulle en dør også lukkes. Jeg blev en dag, midt i alle eksamenerne, ringet op, og fik at vide, at min elskede morfar ville dø inden for få dage. Jeg har aldrig nogensinde stiftet bekendtskab til døden før, og det var det hårdeste nogensinde. Jeg var fuldstændig grædefærdig. Tanken om, at jeg slet ikke skulle se ham mere, og at han ikke var der, var frygtelig, det var næsten slet ikke til at tro på. Heldigvis lever han stadig i mit hjerte, og dér bærer jeg rundt på ham hver dag.

Dagen kom så småt til min dimension, hvor jeg fik overrakt mit eksamensbevis. Det var en stor dag, og den sidste dag hvor jeg var samlet med hele min klasse, nogle af de mennesker jeg holdte allermest af. Vi var der altid for hinanden, jeg kunne næsten ikke have ønsket mig en bedre folkeskole, den klasse var fortryllende.

Allerede kort tid efter dimensionen skulle jeg tage afsked til en af mine bedste veninder, som flyttede til København, og ikke nok med det tog et år på high school i USA. Hun var ikke den eneste af mine veninder som valgte at tage et år på high school, hele fire andre gjorde det samme, og jeg går rundt og savner dem lidt mere dag for dag.

Sommeren blev også den sommer, jeg har været mest på stranden, jeg husker nogle af de allermest skægge timer derfra, og kan smile ved at tænke tilbage på dem. Jeg besøgte også Paris, og forelskede mig i byen, der er noget over den, som jeg bare ikke kan sætte en finger på. I Paris købte jeg mit kæreste eje, en Marc Jacobs pung, jeg elsker den, som var det mit barn, de penge kunne næsten ikke have blevet brugt bedre.

Så startede jeg et helt nyt kapitel, jeg begyndte i 10. Klasse, uden næsten at kende et øje. At begynde i 10. Klasse har været rigtig hårdt for mig, ikke skolemæssigt med lektier og sådan, men at komme ind i uvante omgivelser, når man er sådan en tryghedsnarkoman som jeg, er virkelig svært. Jeg har nok fået pladsen i klassen som en af de lidt mere stille piger, noget jeg langt fra var i den gamle, hvor jeg altid snakkede (bortset fra i timerne), og det har været ret mærkeligt for mig. Jeg har flere gange ønsket mig tilbage til folkeskolen, hvor det hele bare føltes lidt lettere. Men det blev også i 10. Klasse, at jeg begyndte at forbedre mig mundligt. At gå fra 02 i nogle af mine mundtlig karaktere på min standpunkt i 9. Klasse til 7 på min standpunkt i 10. Klasse, kan gøre mig så pisse stolt. Jeg har kæmpet en hård kamp, med en masse psykologtimer, hypnose øvelser og selvovervindelse, og langt om længe er jeg kommet hertil.
De mundtlige karakterer i 9. Klasse var skyld i, at jeg blev anbefalet en 10. Klasse, og ikke at tage videre på HHX, som jeg allerhelst ville. Jeg har altid set 10. Klasse som en slags spildår. Det var det ikke helt, selvom jeg godt nok følte, at jeg fik knust mine drømme, ved ikke at kunne tage direkte på HHX.

Men 10. Klasse gav mig også muligheden for, at besøge mit yndlings land Malta igen, og gense alle de fantastiske steder denne lille ø rummer.

Personligt har jeg også udviklet mig gevaldigt igennem disse 365 dage, jeg har lært at sætte mere pris på tingene, i hvert fald nogen gange, det er noget jeg har haft rigtig svært ved før, hvor jeg lettere bare har taget tingene forgivet. Jeg synes også, at jeg er blevet bare en tand mere udadvendt, jeg har i hvert fald været overrasket over mig selv, når jeg lige pludselig har blandet mig i en samtale i bussen, fordi en kvinde ikke helt vidste, hvor hun skulle stå af, og når jeg har gået hen og snakket med en senere, jeg kun havde hilst kort på før til en fest, fordi at han var lidt læks. 😉 Den generte Nanna, er blevet gemt lidt mere væk, selvom størstedelen af hende stadig lever.

Året har langt fra levet op til mine forventninger. At svare på om året har været godt, synes jeg er svært, jeg har gået igennem disse 365 dage, med alle mulige forskellige følelser og fornemmelser. Det har nok været et af de år, med flest op- og nedture, og jeg vil sige ,at jeg sidder fast i en nedtur igen, fordi mit generte hjerte har forelsket sig endnu en gang. Men som min veninde sagde til mig, så sent som i går; ”det skal gå nedad, før det kan gå opad”

Et nyt år giver os chancen for at starte på en frisk, og gøre alle de ting vi gjorde året før bedre, og det er det jeg vil bruge 2013 til. Jeg skal tage nye skridt, springe ud i nye ting, og leve år 2013 så det får sin egen historie, ligesom jeg levede år 2012 med dets eget eventyr.

Jeg ønsker jer alle sammmen et godt og lykkebringende nytår, jeg håber I kommer ind i det, med et brag af en fest! 😀

Årets julegavehøst

DSC_0171.JPG_effected

Dette er så årets julegavehøst, og jeg er selv ret godt tilfreds med den. Selvfølgelig var der nogle enkle ting der skulle byttes, men det var ikke noget stort. Jeg fik anskaffet mig to sæt undertøj (desværre kom jeg til at vaske den sorte bh i vaskemaskinen, og det kunne dens glimmer ikke helt tåle, øv bøv, surt show), et sæt nattøj fra Gina Tricot, en samsø samsø top, min elskede Elizabeth Arden læbepomade, tre forskellige mascaraer, øjenskygge, pudder (så er makeup lagret fyldt godt op!),  Essie neglelak, negle klistermærker fra Sally Hansen og sidst men ikke mindst en Lady Million parfume. Derudover fik jeg også en fladskærm, som jeg virkelig har haft store overvejelser om, hvorhvidt jeg skulle beholde det eller bytte det, da jeg helst ville have et med hvid ramme, men fik et sort. Jeg endte så med at beholde det, så nu har jeg langt om længe fået skiftet min gamle kasse ud, hæhæhæ, det er sgu helt mærkeligt, nu er jeg helt moderne. 😉

Har I fået nogle gode gaver? Og hvad fik I? 🙂

 

Malta moments 3

DSC_0218.JPG_effected

Kirken Mosta Dome, som virkelig er noget af det smukkeste. Mosta dome betyder mirakel kirken, dette navn har den fået tildelt, eftersom der under 2. verdenskrig blev smidt en bombe ned i den midt under en gudstjeneste, miraklet var så, at bomben ikke sprang.En rigtig sød lille fiskerlandsby, med mange at Maltas farverige både, som man vel godt kan sige at de er lidt “kendt” for. Du ser i hvert fald rigtig mange postkort, hvor de er på. Nogle helt geniale kasketter, som giver lidt luft til hovedet, ligeså snart du går ude i solen.En super læks lille starter.

Hæhæhæ, tillod mig lige at smide lidt flere Malta billeder op her i den kolde juletid, så kan I drømme jer lidt væk til masser af varme sammen med mig. 😉

Glædelig bagjul

DSC_0085.JPG_effected

Jeg ønsker alle jer skønne læsere en glædelig bagjul, eller hvad man nu siger, når man er en dag for sent på den. Jeg troede jeg kunne nå det i går, men jeg havde vidst undervurderet tiden lidt.. Jeg håber at I alle havde en dejlig aften fyldt med kærlighed og masser af gaver. – Jeg selv holdte juleaften hjemme i år, og var for første gang i kirke en juleaften, sikke hyggeligt det var. Jeg selv fik en masse gode gaver, og var også så heldig også at vinde mandelgaven, jubiiii. 😀

I dag skal fejre 1. juledag med julefrokost hos momse, hvor den plejer at stå på lækker mad, og en kæmpe stak pakker som momse har købt ind til pakkeleg, så jeg går en hyggelig dag i møde. 🙂 Det må være helt underligt for de af mine veninder som er et år på high school, at de først skal pakke gaver op i dag, men det må alligevel også være noget af en oplevelse at prøve at holde jul på amerikansk- eller canadiskvis. Gud hvor jeg savner alle de tøser!

Ovenover ser I en masse snaps, jeg har taget her igennem julen. 🙂

Julefrokost outfit

Opdateret for nylig5

Top NLY Trend     Jeans Asos     Shoes Shoe Biz     Necklace Gina Tricot     Clutch Asos

Wuhuuuu, nu har jeg ferie og hele lortet, jeg var faktisk så heldig allerede at få det i onsdags, så jeg har rigtig rendt rundt og blæret mig over for min søster og venner, som først fik det i går. Det har virkelig været tiltrængt med ferie, jeg var virkelig blevet skoletræt, og rendte rundt og snottede og levede af “Stippere” (Sprepsils), jeg hader vinter-syge! I går var jeg så til julefrokost med min klasse, hvor vi rigtig fik skudt en fest i gang.

I morgen skal jeg på arbejde, og derefter er der dømt jul til mig. Har jeg forresten fortalt, at jeg har vundet en hund på min skrabekalender? Den ryger lige i min lille opsparingskasse til et kommende lækkert køb. 🙂

Joanna Johansson

tXOWn

Kan ikke andet end at sige Oh my… til denne blog af Joanna Johansson. Jeg synes simpelthen, at hun tager de fedeste og mest inspirationsfyldte billeder. Jeg må faktisk være ærlig og sige, at jeg aldrig har fået læst nogle af hendes indlæg, fordi jeg hver gang bliver så betaget af hendes billeder, at jeg helt kommer fra det. Hvad synes I? Er det ikke nogle fede billeder? 🙂

Julehygge

DSC_0013.JPG_effected

I fredags havde jeg den hyggeligste julehygge med Sofie, som havde pakket sin taske fyldt med en masse lækkert juleslik, lagkage, boller og muffins, kan du sige lækkert gange en million? Derudover lavede vi også varm kakao med chokoladepind, synes simpelthen, at det er en af de mest hyggelige og bedste måder at lave det på, det bliver bare lige en tand lækrere.

Senere på dagen kom Anne, og gjorde sig klar med mig til julefrokost med den gamle klasse, mens vi lige kørte en total delicious Strawberry daiquiri ned. Det var SÅ godt at se næsten alle fra den gamle klasse igen, og få snakket med dem alle, og ja, bare høre hvordan det gik dem, og hvad de havde oplevet siden sidst. Og så byd aftenen også på Jul i Valhal drukspil, har I prøvet det? Hahahaha. Det er det mest latterlige og mærkelige drukspil ever, hvis i bliver nysgerrige over, hvad det går ud på, skal I bare søge på det inde på Facebook, dér er lavet en gruppe, hvor alle reglerne er nedskrevet. 🙂

Ellers gik det også rigtig godt med min sidste dansktermin i fredags, skønno skønno.

Malta moments 2

DSC_0081.JPG_effected

 

En vandretur med en masse dejlig grønne træer, glæder mig til at alt bliver grønt her i danmark igen.
En sjov lille form for frugt, tror jeg?Så vi sgu på landet, jeg fik sådan en rigtig Texas agtig stemning da jeg gik forbi den dér mini vinmølle-agtige ting (hvad hedder sådan en??) og alle kaktuserne.Så er vi kommet til Skipper Skræk landsbyen, eller det er i hvert fald her at Skipper Skræk musicallen er blevet optaget, jeg har aldrig selv set den, men det skal jeg have gjort på et tidspunkt, det er også lidt mere skægt når man selv har været der.Ja så fik I anden omgang “Malta moments”, hvad siger I så? Er Skipper Skræk landsbyen, egentlig kaldt The Popeye Village, ikke bare vildt fed? Vi var godt nok ikke nede i den, men sidst jeg var her, var jeg til fest dernede , og sad og spiste på terrassen til det hus hvor skiltet “Seafarers Hotel” er placeret på, og så var der et stort dansegulv på den anden terrasse. Det var rigtig sjovt at se byen igen, også nu hvor der ikke var så mange mennesker. 🙂

I dag står den på julegudstjeneste i domkirken med skolen, jeg tror det bliver rigtig hyggeligt, for domkirken er virkelig en af de smukkeste kirker. Efter domkirken skal jeg til fødselsdag hos SIlle.