Summer bucket list 2017

ouzoud-waterfalls

Foruden mit forrige indlæg, er det efterhånden lang tid siden, I har hørt fra mig. Jeg har nemlig været en travl og udmattet kvinde. Jeg har været så heldig at få et fuldtidsjob, som jeg er rigtig glad for – men der er jo lige det, at når man begynder et nyt sted, så er der en masse nye ting, man skal lære, og ikke mindst en masse nye indtryk, så jeg har været nødt til at sætte mit fokus på dette.
Men nu har jeg fundet min daglige rutine, og er sprængfyldt med energi, så nu kan sommeren bare komme an! Bloggen også!

Jeg har lavet en lille liste, med ting simpelthen bare skal nå, inden sommeren er omme. Måske den kan vække lidt inspiration? Har I nogle ting, som I bare skal og vil, inden sommeren er omme, som jeg måske bør tilføje?

  • Rejse til Marokko – Tjek! Jeg havde den skønneste tur til Marokko med tur i luftballon, aber på skulderen, pris-prutning og afslapning. En ting var sikker, jeg kunne sagtens have brugt en uge eller to mere. I kan læse mere om Marokko i mit postkort her.
  • Drikke hvidvin ved åen – Er der noget mere hyggeligt end at side en varm sommerdag, ved Aarhus å ,og drikke et glas hvidvin? Det er i hvert fald noget af det, jeg forbinder med sommer. Stemningen ved åen er nærmest magisk, når solen skinner.
  • Strandtur – Ingen sommer uden en tur på stranden!
  • Gå en tur langs stranden med en is – Foruden vaskeægte strandtur, skal jeg også lige på en anden slags strandtur, en aften strandtur med en is i hånden. Helst en fra Okkels (ligger lige ved Bellevue strand), deres is er vanvittig.
  • Tage til Grøn koncert – Jeg skal ikke på nogen festival i år, øv bøv.. Første år i meget lang tid jeg ikke skal på Skander… :((( Det gør sgu lidt ondt i festivalshjertet. Derfor bliver jeg simpelthen nødt til at tage på Grøn,  just for a little taste of the real deal.
  • Zulu sommerbio – Zulu sommerbio er simpelthen sådan et fedt intiativ. Film under åben himmel kan da kun være hyggeligt, og så er det næsten lige meget, om filmen er god eller ej. Alene det at man kan sidde og pakke sig ind i tæpper, med lidt lækre snacks og en flaske hvidvin, er toppen!
  • På bytur i bare stænger og feste til den lyse morgen – Kjole eller bukser? No worries, selvfølgelig skal jeg i kjolen! Det er sommer, det er bare med at nyde, at man kan flashe stængerne uden at fryse – og så er de bedste fester jo bare dem, der varer helt ind til alle klubberne lukker ned, for på det tidspunkt møder man de allersjoveste mennesker 😉
  • Fed fredag i Tivoli Friheden – Fed fredag og fadøl er et must hver sommer, jeg vil rigtig gerne ind og se Scarlett Pleasure i år.
  • Kanotur – I gymnasiet var vi nogle stykker der oprettede Kanoklubben, og det betyder årlig kanotur/druktur, for det skulle jo være mærkeligt, hvis der ikke røg en kasse øl op i en af kanoerne…

Tjaaa… Nu jeg kigger listen igennem, lyder jeg sgu en anelse alkoholisk… Men ingen sommer uden en kold øl eller en flaske vin, vel?

LEAVE A COMMENT