4 ting jeg har lovet mig selv, jeg vil gøre, når jeg kommer hjem fra USA

Udsigt-San-Francisco

Eller lad os bare kalde dem for “mine danske nytårsfortsæt”. Hvert år op til nytår tager jeg mit liv til refleksion, sikkert ligesom så mange andre. Jeg plejer at sætte filmen “New Years Eve” på, min egen lille nytårs tradition, og herefter begynder jeg ellers at gruble og skrive. Jeg tænker både over, hvad der har været værdifuldt for mig det forløbende år, men også hvad der kan gøre mit liv mere værdifuldt. Det blev i år til fire nytårs fortsæt, selvom jeg altså ikke er så meget for den slags, måske det er fordi, at det minder mig om folk der gerne vil begynde at træne og kvitte cigaretterne, men ikke en gang kan holde deres fortsæt januar igennem.

Her er mine nytårsfortsæt altså, sort på hvidt, ikke noget overdrevet jeg ikke kan holde, men noget jeg ved vil gøre mig glad.

  • Bruge mere tid på bloggen. Bloggen gør mig uendeligt glad, og jeg har besluttet mig for, virkelig at gøre alvor af det nu. Jeg vil rigtig gerne begynde at bruge mere tid på at skrive indhold, og udgive indlæg flere gange om ugen. Jeg har i min tid i USA brainstormet ideer til indlæg, og har efterhånden en lang liste med ideer nu. Hertil vil jeg gerne arbejde lidt mere med dens layout, så jeg bliver helt tilfreds med det.

  • Få et job som giver mig nye udfordringer og spændende læring.
    Jeg har stadig mit elskede job i den Menybutik, jeg har arbejdet i de sidste fem år, og det bliver jeg fortsat ved med, det er jo kun et aftenjob. Men jeg vil rigtig gerne have et mere  job i dagstimerne, der kan give mig nogle nye udfordringer og spændende læring. Det er virkelig som om, at jeg higer efter at lære nyt, efter jeg er blevet flydende til engelsk.
  • Blive bedre til at lave mad. I folkeskolen var jeg kendt som hende der ikke kunne finde ud af at lave mad, og var ikke ligefrem første prioritet, når der skulle vælges grupper til hjemkundskab. Jeg ved ikke hvordan, men det lykkedes mig næsten altid at læse opskriften forkert eller at brænde noget på. Jeg har dog det seneste år virkelig fundet interessen for at lave mad, og i det her år vil jeg gerne lave endnu mere mad
  • Klatre, svømme og lave sport som gør mig glad. Der er ikke mange der ved det, men jeg har faktisk gået til klatring. Hver fredag med min far, altså lige inden breezers, ostepops og falske aldre blev lidt mere spændene. Har man ikke fulgt med fra bloggens spæde start, eller husker man ikke som en elefant, så ved man heller ikke, at jeg er tidligere konkurrencesvømmer, hvilket også var inden før nævnte blev interessant. Fællesnævneren ved disse to sportsgrene er, at de gør mig dødsens glad, og nærmest fungerer som terapi for mig.
  • Udsigt-San-Francisco

2 Comments

  • Juliee Crista

    Åh, ja mit ritual nytårsaftens dag er også at se New Years Eve. Hvis ikke jeg når det den dag, ser jeg den op til eller efter, elsker den film!

    Lyder som nogen gode nytårsforsæt du har, nemt og uoverskueligt <3

    Knus,

    • Nanna

      Ja den er simpelthen helt fantastisk – ses skal den hvert fald! 🙂
      Knuser <3

LEAVE A COMMENT