Jeg lever livet!

Malibu-sign

Santa Monica PierSanta-monica-pier-beach

Okay, denne overskrift sat op mod med den forrige, syner måske en anelse humørsvingende, men tingene har om nogen vendt sig på en tallerken. Jeg har det simpelthen så skønt, og mit liv er fyldt med små momenter af lykke. Disse momenter var især at mærke, da jeg sidste weekend var på et lille road trip med “final destination” i San Diego. Vi lavede et par stop på vores vej i Malibu og Santa Monica, og ellers stod weekenden bare på at opleve San Diego (mere om San Diego i et kommende indlæg).

Det var simpelthen så fedt bare at have den frihed at køre lige derhen hvor vi ville, og opleve lige præcis det vi ville opleve. Noget af det jeg virkelig elsker ved USA, er hvor lidt du i princippet behøver at køre før, at du føler du er kommet til et helt nyt sted. Det er som om hver en lille by har dens helt egen charme, er bygget op på en helt speciel måde og har dens egen særlige kultur.
Heldigvis er dette ikke den sidste tur jeg har i ærmet, inden jeg tager hjem til februar, jeg har nemlig planlagt besøg til San Francisco, Las Vegas og endnu et til Los Angles.

Santa-monica-pier

LEAVE A COMMENT