Hold på hat og briller

Outfit-i-Rhodos-by

Hold på hat og briller, for på Rhodos dér blæser det!! Hvilket også gør det pænt besværligt at tage outfit billeder. Oven i det, gik computeren sgu også kaput (eller rettere sagt den gode netforbindelse), hvilket gjorde det svært at blogge videre nede i varmen. MEN, så er det godt, at jeg er hjemme nu!

For at få lidt afveksling fra poolen, tog vi en dag ind til Rhodos by, for at kigge lidt, spise en omgang frozen yogurt og bare nyde den hyggelige atmosfære, som deres gamle bydel rummer.
I byen var jeg iført min nye tunika, og jeg siger jer, den er bare lækker at have på! Den er så lækker, at man nærmest føler, at man render rundt uden tøj på, og det er jo ret vidunderligt i sig selv. Oven i dette koster den kun 179 bobs, heller ikke så dårligt, vel? :p

I overmorgen smutter jeg igen afsted hjemmefra, dog ikke nær så langt væk, denne gang går turen nemlig kun til Smukfest, hvor der skal knappes bajere og Tempt Pineapples (en klar ny cider-favorit) i lange baner, mens jeg svinger med hofterne og synger med rusten drukstemme – er du gal det bliver godt! 😉 Jeg tænker, jeg lige vil planlægge et par indlæg, har stadig et par Rhodos indlæg liggende i ærmet, så jeg forsvinder ikke helt..

2 Comments

LEAVE A COMMENT