Sommerhusidyl

Sommerhus-sommerfugl

Jeg elsker at være i sommerhus. Jeg synes man kobler af på en helt speciel måde, og jeg føler, at jeg nærmest får fornyet min energi, lidt ligesom når jeg er ude at rejse. For nogle uger siden var jeg afsted med de søde piger, jeg gik med i 10. klasse, som nogen af jer måske også har lagt mærke til på insta (@nannafrederiksen). Vi havde den hyggeligste weekend med lækker mad, vin, en masse tøsesnak, gåture til stranden, hvor vi plukkede de lækreste brombær på vejen, og sidst men ikke mindst nogle flotte solnedgange.
Vi var også et smut inde i Ebeltoft by, hvor vi var inde på det vaffelbageri, jeg altid var inde på med mine bedste forældre, da jeg var lille, jeg blev næsten helt nostalgisk, og kunne mærke min barndoms glæde for belgiskevafler. :p Weekenden sluttede af med en lille fest, da et af de nærliggende sommerhuse pludselig sprang ind gennem hækken med et par rammer øl. 🙂

Har I det ligesom jeg med en weekendtur i sommerhus? 😀

LEAVE A COMMENT