Året der gik 2013

2013

Ligesom sidste år er her et personligt indlæg for mit 2013. Håber I tager godt i mod det, og at de fleste af jeg ikke synes, at det er noget pladder, som er latterligt at læse. For dette er måden jeg hvert år sidder for mig selv, og opsumerer året der er gået, så hvert år ligger i gemmeren.

Så er endnu et år gået, og år 2013 kan nu ses tilbage på med dets helt egen historie.

Ved første tankespil ligger 2013 en smule rodet for mig, fordi jeg både har oplevet og opnået så mange ting. Men med lidt dybere tanker, står hver en fantastisk og hver en forfærdelig oplevelse helt klar for mig.

I årets begyndelse begyndte jeg at snakke med min veninde Anne igen, efter 1,5 år hvor vi ikke havde haft nær så meget kontakt som før i tiden. Vi begyndte meget hurtigt at ses oftere og oftere, og blev hurtigt helt uadskillelige. Mit bedste sommerminde oplevede jeg også sammen med Anne, da vi tog til Smukfest, og havde de sjoveste og stiveste oplevelser, jeg til hver en tid kan flække af grin over. Efter sommerferien måtte jeg desværre sige farvel, da hun valgte at tage et år på High School i USA. Jeg savner hende frygtelig meget hver dag, og kan ikke vente til hun kommer hjem. Det venskab jeg har med hende, er virkelig guld værd og så værdifuldt for mig.

Men inden Anne tog til USA, havde jeg også en masse veninder, som kom hjem efter et år i USA. Disse skønne tøser har jeg fået brugt en del tid med, og har elsket at have dem tilbage.

Jeg sluttede også min 10.  klasse af, hvilket selvfølgelig har været en smule trist,  men mine seks bedste veninder derfra ser jeg stadig, og der er ikke meget bedre, end når vi har vores små ”forsamlinger”, og hygger med hinanden.

Så begyndte jeg også i 1.g på HHX, som mange af jer ved, har været min store drøm og plan i laaang tid. Jeg kom ind på den linje jeg gerne ville have, og ikke nok med det har jeg været så heldig, at få en klasse der bare er lige ud sagt perfekt. På det skolemæssige plan føler jeg mig simpelthen så heldig, og kunne slet ikke ønske noget bedre!

Og så sluttede jeg da også lige det første halve år af med overraskende gode standpunktskarakterer. Yesyes, hvor det da kører.

År 2013 blev også året, hvor jeg havde min første rigtige kæreste, et forhold med den sødeste fyr, og et forhold jeg har været rigtig glad for og lært meget af. Men kærligheden tilsmiler sig jo ikke altid alle, og jeg har både inden og efter forholdet været utrolig ulykkelig af kærlighed. Men når kærlighed gør blind, er der ingenting at gøre.

I løbet af året blev jeg også en rigtig fit dame, og præsterede at blive pænt markeret og smide et par centimeter om både hoften, taljen og under brystet. Efter jeg kom i gang, og så nogle resultater, blev jeg helt bidt af det, og elskede virkelig min pænt sunde livsstil, den fik mig virkelig til at føle mig ekstra læksi. Det endte dog med en knæskade, og alt fedtet sprang på igen, øvvv. (men på torsdag skal knæet røntgenfotograferes, håber vi finder ud af hvad det er !)

Dette år har helt sikkert gjort mig meget stærkere, takket være en masse lede og hårde ting på min vej, som jeg har stået ansigt til. Gennem bl.a. tider med langt ude rygter, har jeg lært, at pisse noget mere på hvad andre siger og tænker om mig, for omverdenen har ingen ide om, hvem jeg er, før de kender mig, selvom rygter selvfølgelig ikke kan undgå at påvirke en..

Jeg kan igen i år også mærke, at jeg har brudt meget mere ud af min generte skald, hvilket jeg er rigtig glad for, og jeg ønsker virkelig, at jeg en dag kan slippe helt af med den.

Men alt det gode og dårlige gennem året opvejer hinanden, og jeg kan smile ligeså stort, som jeg kan have en stor bæmund på. Og meget kliche sagt, så er det jo de dårlige ting, der gør de gode ekstra gode, selvom det nu kunne være meget lækkert med et liv på skinner. 😉

Nu har vi allerede skrevet de første sider af 2014, og vi har mulighed for at give os selv alle de bedst mulige chancer for, at det her bliver et fremragende år. Med det vil jeg slutte af og sige, lad det blive et godt år, for både mig og jer læsere.

LEAVE A COMMENT