Året der gik

Opdateret for nylig9

Mine kære læsere jeg vil lige forberede jer på det måske hidtil mest personlige indlæg jeg nogensinde har lavet. Jeg var lidt i tvivl om jeg skulle udgive det, but here it goes.

Det er nu den 31/12 2012, årets sidste dag, hele 365 dage siden sidst vi forventningsfulde trådte ind i et nyt år. Et nyt år vi ikke anede hvordan ville blive, men lige nu sidder og næsten har levet helt ud. Det er klart at alle håber det bedste for hvert år der går, en ny start, en ny begyndelse. I hver en ende af et år reflektere vi over det år der er gået.

Tænker jeg tilbage på den første halvdel af året, levede jeg livet. Jeg levede stort set hver weekend med fest og farver, både fredag og lørdag. Selvom hver weekend var en fest, bar jeg også rundt på hjertesorger, jeg var dødhamrende ulykkelig forelsket, og turde ikke gøre noget ved det, sådan har jeg altid været. Bag det festlig og farvestrålende ydre, gemte der sig en skrøbelig sjæl.

Tiden gik, og jeg skulle begynde at forberede mig til mine første eksamener, det var en meget skør følelse for mig. Men jeg fik fejret sidste skoledag med et brag, og fik drukket mig i et kæmpe festhumør iført det fineste tyroler kostume. De fleste eksamener gik fremragende, men mens det hele gik så strygende godt, skulle en dør også lukkes. Jeg blev en dag, midt i alle eksamenerne, ringet op, og fik at vide, at min elskede morfar ville dø inden for få dage. Jeg har aldrig nogensinde stiftet bekendtskab til døden før, og det var det hårdeste nogensinde. Jeg var fuldstændig grædefærdig. Tanken om, at jeg slet ikke skulle se ham mere, og at han ikke var der, var frygtelig, det var næsten slet ikke til at tro på. Heldigvis lever han stadig i mit hjerte, og dér bærer jeg rundt på ham hver dag.

Dagen kom så småt til min dimension, hvor jeg fik overrakt mit eksamensbevis. Det var en stor dag, og den sidste dag hvor jeg var samlet med hele min klasse, nogle af de mennesker jeg holdte allermest af. Vi var der altid for hinanden, jeg kunne næsten ikke have ønsket mig en bedre folkeskole, den klasse var fortryllende.

Allerede kort tid efter dimensionen skulle jeg tage afsked til en af mine bedste veninder, som flyttede til København, og ikke nok med det tog et år på high school i USA. Hun var ikke den eneste af mine veninder som valgte at tage et år på high school, hele fire andre gjorde det samme, og jeg går rundt og savner dem lidt mere dag for dag.

Sommeren blev også den sommer, jeg har været mest på stranden, jeg husker nogle af de allermest skægge timer derfra, og kan smile ved at tænke tilbage på dem. Jeg besøgte også Paris, og forelskede mig i byen, der er noget over den, som jeg bare ikke kan sætte en finger på. I Paris købte jeg mit kæreste eje, en Marc Jacobs pung, jeg elsker den, som var det mit barn, de penge kunne næsten ikke have blevet brugt bedre.

Så startede jeg et helt nyt kapitel, jeg begyndte i 10. Klasse, uden næsten at kende et øje. At begynde i 10. Klasse har været rigtig hårdt for mig, ikke skolemæssigt med lektier og sådan, men at komme ind i uvante omgivelser, når man er sådan en tryghedsnarkoman som jeg, er virkelig svært. Jeg har nok fået pladsen i klassen som en af de lidt mere stille piger, noget jeg langt fra var i den gamle, hvor jeg altid snakkede (bortset fra i timerne), og det har været ret mærkeligt for mig. Jeg har flere gange ønsket mig tilbage til folkeskolen, hvor det hele bare føltes lidt lettere. Men det blev også i 10. Klasse, at jeg begyndte at forbedre mig mundligt. At gå fra 02 i nogle af mine mundtlig karaktere på min standpunkt i 9. Klasse til 7 på min standpunkt i 10. Klasse, kan gøre mig så pisse stolt. Jeg har kæmpet en hård kamp, med en masse psykologtimer, hypnose øvelser og selvovervindelse, og langt om længe er jeg kommet hertil.
De mundtlige karakterer i 9. Klasse var skyld i, at jeg blev anbefalet en 10. Klasse, og ikke at tage videre på HHX, som jeg allerhelst ville. Jeg har altid set 10. Klasse som en slags spildår. Det var det ikke helt, selvom jeg godt nok følte, at jeg fik knust mine drømme, ved ikke at kunne tage direkte på HHX.

Men 10. Klasse gav mig også muligheden for, at besøge mit yndlings land Malta igen, og gense alle de fantastiske steder denne lille ø rummer.

Personligt har jeg også udviklet mig gevaldigt igennem disse 365 dage, jeg har lært at sætte mere pris på tingene, i hvert fald nogen gange, det er noget jeg har haft rigtig svært ved før, hvor jeg lettere bare har taget tingene forgivet. Jeg synes også, at jeg er blevet bare en tand mere udadvendt, jeg har i hvert fald været overrasket over mig selv, når jeg lige pludselig har blandet mig i en samtale i bussen, fordi en kvinde ikke helt vidste, hvor hun skulle stå af, og når jeg har gået hen og snakket med en senere, jeg kun havde hilst kort på før til en fest, fordi at han var lidt læks. 😉 Den generte Nanna, er blevet gemt lidt mere væk, selvom størstedelen af hende stadig lever.

Året har langt fra levet op til mine forventninger. At svare på om året har været godt, synes jeg er svært, jeg har gået igennem disse 365 dage, med alle mulige forskellige følelser og fornemmelser. Det har nok været et af de år, med flest op- og nedture, og jeg vil sige ,at jeg sidder fast i en nedtur igen, fordi mit generte hjerte har forelsket sig endnu en gang. Men som min veninde sagde til mig, så sent som i går; ”det skal gå nedad, før det kan gå opad”

Et nyt år giver os chancen for at starte på en frisk, og gøre alle de ting vi gjorde året før bedre, og det er det jeg vil bruge 2013 til. Jeg skal tage nye skridt, springe ud i nye ting, og leve år 2013 så det får sin egen historie, ligesom jeg levede år 2012 med dets eget eventyr.

Jeg ønsker jer alle sammmen et godt og lykkebringende nytår, jeg håber I kommer ind i det, med et brag af en fest! 😀

3 Comments

  • Julie Hedegaard

    Det er et godt og personligt indlæg!
    Du skal vide at jeg er stolt over alt du har gjordt og opnået i år. Du er blevet meget stærkere og udadvendt. Jeg ved at du nok at blive en succes.
    Tak for alle de gode minder og tak for altid at være der for mig. Elsker dig og kan ikke vente til at se dig igen <3
    undskyld jeg forlod dig men lover jeg kommer tilbage i juni også giver vi den gas <3
    Og HHX bliver fedt sammen!

    • Nanna

      Åh mange tusinde tak søde, du gør mig helt rørt! – Selv tak for alle vores gode minder! Jeg glæder mig til, at du kommer hjem igen, så vi rigtig kan være sammen igen. HHX bliver “The years”! Elsker dig tøs <3

  • Anne

    Jeg kender alt for godt det, at starte et sted, hvor man ingen kender, og hvor nervepirrende det hele er.
    Dejligt personligt indlæg.

    http://www.annebro.dk/

Skriv et svar til Anne Cancel Reply