Personlig Category Archives

Det omvendte kulturchok

Santa-Barbara

I USA var jeg på mange måder den, der glædede mig mest til at komme hjem. Jeg glædede mig faktisk så meget, at dem jeg gik med, næsten ikke kunne forstå, at jeg var SÅ glad for at komme hjem. Men dette hænger nok også sammen med, at jeg, som jeg skrev i mit indlæg inden jeg tog af sted, har næsten alt jeg kan drømme om herhjemme. Men som tiden er gået på den danske jord, kan jeg mærke, at jeg begynder at føle en smule ensomhed.
Det er såmænd nok meget normalt, jeg har jo været vant til, at være sammen med mine bedste internationale venner hver evig eneste dag, og boet på værelse med tre herlige tøser. På skolen gjorde de en del ud af, at fortælle os, at vi sandsynligvis ville opleve et omvendt kulturchok, når vi kom hjem. Så det er helt sikkert det, jeg lider under nu.

Læs også: 4 kulturchok i Santa Barbara

Jeg oplever i høj grad en mærkelig følelse, når jeg skal formidle min rejse til andre. Folk spørger om min rejse var god, jeg siger ja, og så er der ligesom ikke så meget mere at snakke om. For så meget mere er der jo egentlig heller ikke at spørge ind til. Når jeg så af og til liiige kommer i tanke om en eller anden sjov historie, og fortæller den, fortryder jeg det hurtigt, da det er som om, folk ikke rigtig forstår det, og det fremkommer dem ligegyldigt.

Jeg bebrejder ikke nogen, for jeg kan sagtens se det fra deres synspunkt. De har ikke været der, og det kan derfor være svært for dem at sætte sig ind i. Men for mig er det ekstremt mærkeligt, at de fem måneder, der måske i bund og grund er nogle af de måneder, der har formet mig mest som menneske, ikke kan italesættes med meget mere end et ”ja” fra min side. Derfor har tiden, efter jeg er kommet hjem, på mange måder også været lidt af en psykisk turbulent rejse, hvor der har været mange ting, jeg har skulle bearbejde helt på egen hånd. Der har været mange følelser, der har viklet sig ind i hinanden, glæden ved at se alle herhjemme, savnet af nærmest alt ved USA og så er det lige med, at få skilt begge ting ad, for det er på mange måder to liv, jeg har levet, her i mit ene.

4 ting jeg har lovet mig selv, jeg vil gøre, når jeg kommer hjem fra USA

Udsigt-San-Francisco

Eller lad os bare kalde dem for “mine danske nytårsfortsæt”. Hvert år op til nytår tager jeg mit liv til refleksion, sikkert ligesom så mange andre. Jeg plejer at sætte filmen “New Years Eve” på, min egen lille nytårs tradition, og herefter begynder jeg ellers at gruble og skrive. Jeg tænker både over, hvad der har været værdifuldt for mig det forløbende år, men også hvad der kan gøre mit liv mere værdifuldt. Det blev i år til fire nytårs fortsæt, selvom jeg altså ikke er så meget for den slags, måske det er fordi, at det minder mig om folk der gerne vil begynde at træne og kvitte cigaretterne, men ikke en gang kan holde deres fortsæt januar igennem.

Her er mine nytårsfortsæt altså, sort på hvidt, ikke noget overdrevet jeg ikke kan holde, men noget jeg ved vil gøre mig glad.

  • Bruge mere tid på bloggen. Bloggen gør mig uendeligt glad, og jeg har besluttet mig for, virkelig at gøre alvor af det nu. Jeg vil rigtig gerne begynde at bruge mere tid på at skrive indhold, og udgive indlæg flere gange om ugen. Jeg har i min tid i USA brainstormet ideer til indlæg, og har efterhånden en lang liste med ideer nu. Hertil vil jeg gerne arbejde lidt mere med dens layout, så jeg bliver helt tilfreds med det.

  • Få et job som giver mig nye udfordringer og spændende læring.
    Jeg har stadig mit elskede job i den Menybutik, jeg har arbejdet i de sidste fem år, og det bliver jeg fortsat ved med, det er jo kun et aftenjob. Men jeg vil rigtig gerne have et mere  job i dagstimerne, der kan give mig nogle nye udfordringer og spændende læring. Det er virkelig som om, at jeg higer efter at lære nyt, efter jeg er blevet flydende til engelsk.
  • Blive bedre til at lave mad. I folkeskolen var jeg kendt som hende der ikke kunne finde ud af at lave mad, og var ikke ligefrem første prioritet, når der skulle vælges grupper til hjemkundskab. Jeg ved ikke hvordan, men det lykkedes mig næsten altid at læse opskriften forkert eller at brænde noget på. Jeg har dog det seneste år virkelig fundet interessen for at lave mad, og i det her år vil jeg gerne lave endnu mere mad
  • Klatre, svømme og lave sport som gør mig glad. Der er ikke mange der ved det, men jeg har faktisk gået til klatring. Hver fredag med min far, altså lige inden breezers, ostepops og falske aldre blev lidt mere spændene. Har man ikke fulgt med fra bloggens spæde start, eller husker man ikke som en elefant, så ved man heller ikke, at jeg er tidligere konkurrencesvømmer, hvilket også var inden før nævnte blev interessant. Fællesnævneren ved disse to sportsgrene er, at de gør mig dødsens glad, og nærmest fungerer som terapi for mig.
  • Udsigt-San-Francisco

Livet i Santa Barbara er ikke lutter lagkage..

Utopiske omgivelser, nye venner, at blive flydende til et sprog, at opleve nyt… Det ville være meget let for mig, kun at vise den gode og lykkelige side ved et udvekslings ophold, når jeg er på den anden side af jorden. Og det er da også det jeg gør det meste af tiden, for jeg gider da ikke at være hende den negative veninde, der sidder i telefonen og fortæller, hvor hårdt det egentlig også kan være, når jeg endelig har nogle hjemmefra på linjen. På mange måder tror jeg faktisk slet ikke, at de ville kunne sætte sig ind i det. – Jo de ville da være klar over, at med sådan et langvarigt ophold følger også en ting som hjemve, men helt ærligt, hvor spændende er det lige at snakke om i mere end 30 sekunder? Det er ikke ligefrem fordi, at der er så meget kød at koge suppe på, når man slynger sådan en hændelse ud. Og i særdeleshed tror jeg, at folk der sidder hjemme i det regnfulde trygge Danmark, stadig ville se en overvægt i de positive ting, der mest af alt vil overskygge det dårlige, fordi de ikke har oplevet det på egen krop.

Men nu vil jeg belyse det dårlige. For det hele er altså ikke bare lutter lagkage og glade dage her i Santa Barbara. Mest af alt savner jeg min trygge base hjemmefra. Mit dejlige trygge hjem, mit værelse hvor jeg kan lukke døren, og knibe en tåre, uden nogen ser det, når mit følsomme jeg træder frem. Ærligt: Jeg er lidt af et tudefjæs. Jeg græder tit, men kun privat og kun for mig selv. For mig er det den bedste måde at kaste ubehagelige ting til Langtbortistan – at føle dem så inderligt og dybt, at jeg ikke behøver at føle dem mere, så jeg kan smide dem fra mig.
Sagen er blot den, at jeg hovedsageligt ikke føler mig hjemme her. Jeg føler virkelig ikke, at jeg har nogen plads. Jeg føler mig helt og aldeles rodløs, og føler ikke, at jeg har en stemme, i den gruppe jeg går i. Jeg føler mig alene. Det er måske også naivt af en person som mig, at tro at en oplevelse som denne ville være 99% sjov og 1% hjemve + alt andet negativt, når jeg ved, hvor god jeg er til at mærke mig selv, og sætte mit helt eget unikke tankespind i gang. Det er klart, at en oplevelse som denne, hvor man så at sige bliver kastet ud på ukendt land, uden at have en eneste tryg ting at støtte sig op ad, er noget af det mest udfordrende og udviklende, man kan gøre imod sig selv.

Udadtil virker det hele utopisk, men indvendigt er der indtruffet en krig, som desværre ikke er mere end først lige begyndt. Det er helt sikkert nu, hvor jeg udvikler mig allermest, men det er også nu, hvor jeg bliver nødt til at kæmpe allermest. Med dette må jeg også annoncere, at jeg virkelig ikke har kræfterne til at blogge lige pt. Jeg har siden jeg kom, haft til mål at smide et indlæg op mindst en gang om ugen, så jer derhjemme kunne se, hvad jeg har gang i her på den anden side af jorden. Det har sikkert været til familie og venners glæde, men det har udviklet sig til, ikke at være til min egen. Når jeg kigger på min blog, føler jeg ikke at den er, som jeg gerne selv vil have, den skal være. Jeg savner mere variation af mine indlæg, og det fashion-element som også normalt er en del af den. Dette vil betyde, at jeg ikke ved, hvor ofte jeg længere vil stikke hovedet ind, så længe jeg er herovre. Jeg har brug for at finde mig selv nu, og proppe min energi heri.
Det betyder dog ikke, at bloggen lever på sidste vers, for jeg ved, at den vil leve videre i bedste velgående, når jeg kommer hjem i trygge rammer igen.

Brænder jeg mit perfekte liv af? – Mine tanker om at flytte til USA

Santa Barbara

Billede taget herfra.

Der er nu under en måned til, at jeg flytter fem måneder til USA (læs mere om min rejse her). Og selvom verdens fedeste oplevelse venter mig, er det efterhånden ikke mere kun med glæde, jeg tager af sted på denne rejse. Det er med blandede følelser. Der er sket meget, på det år der er gået, siden jeg bestilte denne rejse. Jeg er gået fra at være en halvtrist deprimeret teenager, der bare skulle være god til alt det jeg var dårlig til, og have alt det jeg ikke havde, til nu at have alt jeg ønsker. Jeg har fået en kæreste, tilfredsstillende karakterer i skolen og langt om længe et stort set smertefrit ben, jeg er i høj grad blevet opmærksom på, hvor heldig jeg er med mine veninder, min familie – faktisk i det hele taget hvor heldig jeg er med mit liv. Jeg føler, at jeg skal til at rejse væk fra mit perfekte liv, og sætter det hele på spil, blot i håb om at gøre det en tand mere perfekt, fordi jeg vil gøre mit knapt så gode engelsk perfekt, så det også kan passe ind i mit perfekte liv, så jeg kan få et perfekt drømmejob. Men det er i virkeligheden gået op for mig, at jeg slet ikke behøver mere, så længe jeg har alt det, som jeg har lige nu, for ikke en eneste ting af det vil jeg miste.

Men samtidig glæder jeg mig også. Jeg glæder mig til at lære engelsk, for det har på mange måder været en kæmpe drøm og et mål for mig, at kunne snakke helt flydende. Jeg glæder mig til at opleve en helt ny kultur og opleve det store USA på alle tænkelige måder. På mange måder er dette mit livs rejse. Jeg har altid drømt om at rejse jorden tynd, og dette er jo første step. Det bliver jo for vildt det her!!

Jeg går praktisktalt rundt med konstante PMS-skiftende tanker og følelser om, hvorvidt jeg brænder det perfekte liv af, eller tænder lyset for mine drømme. Og jeg ved, at jeg allerede føler noget nyt i morgen.

Student

Student

StudentStudentOrd kan ikke en gang beskrive, hvordan jeg har det lige nu. Jeg har hermed afsluttet tre hårde år på gymnasiet, bum! Det hele føles simpelthen så surealistisk, og min krop boblede og summede flere timer efter jeg fik huen på. Jeg fejrede dagen med mine allernærmeste på Kähler Villa Dinning (fuck hvor var det lækkert!) og i morgen skal det også fejres i stor stil, når vi skal ud og kører studenterkørsel, for ikke også at nævne det væld af fester jeg er inviteret til. Promillen bliver i hvert fald høj de kommende dage. 😉

Sommerhusidyl

Sommerhus-sommerfugl

Jeg elsker at være i sommerhus. Jeg synes man kobler af på en helt speciel måde, og jeg føler, at jeg nærmest får fornyet min energi, lidt ligesom når jeg er ude at rejse. For nogle uger siden var jeg afsted med de søde piger, jeg gik med i 10. klasse, som nogen af jer måske også har lagt mærke til på insta (@nannafrederiksen). Vi havde den hyggeligste weekend med lækker mad, vin, en masse tøsesnak, gåture til stranden, hvor vi plukkede de lækreste brombær på vejen, og sidst men ikke mindst nogle flotte solnedgange.
Vi var også et smut inde i Ebeltoft by, hvor vi var inde på det vaffelbageri, jeg altid var inde på med mine bedste forældre, da jeg var lille, jeg blev næsten helt nostalgisk, og kunne mærke min barndoms glæde for belgiskevafler. :p Weekenden sluttede af med en lille fest, da et af de nærliggende sommerhuse pludselig sprang ind gennem hækken med et par rammer øl. 🙂

Har I det ligesom jeg med en weekendtur i sommerhus? 😀

How to celebrate friday

tapas-ost-vin

Hvis jeg skal nævne nogle af de ting, jeg elsker allermest er fredag, tapas og vin helt sikkert i blandt. Derfor nød jeg sidste fredag i fulde drag, da jeg efter skole fik mig en lækker omgang tapas og dertil et glas vin med min veninde Naja. Vi fik tapas’en fra vores all time favorite place; Risskov ost, netop fordi vi er helt tossede (hvis ikke det er for mildt sagt) når det kommer til ost.

På fredag står den igen på lækker mad og vino, når jeg skal til fødselsdag hos en veninde. God damn I love fridays. God mad og vin kan virkelig gøre mig uendelig glad og livsnyder-agtig. 🙂

PS. Husk at stemme på mig i Saleducks Fashion blogger award konkurrence her. Så er I bare for søde!

Jeg flytter til Californien

Californien-santa-barbara

Så er det hermed officielt, jeg flytter til Santa Barbara, i Californien, til disse smukke omgivelser om et år og fire måneder. Altså næste år når jeg er blevet færdig med gym. Er det ikke bare vildt?!?! Mere specifikt skal jeg bo der i et halvt år og gå på sprogskole. Jeg har altid været ekstremt ked af, at mit engelsk er så dårligt, og med denne tur kan jeg opfylde min drøm om, at blive god til engelsk, og min drøm om at komme til USA, og dertil være bedre stillet til en fed karriere, for engelsk er jo efterhånden et must alle vejne.
Det hele føles næsten helt surrealistisk. Jeg føler virkelig, at det bliver det vildeste, og jeg har slet ikke ord for, hvor meget jeg glæder mig, det bliver uden tvivl en oplevelse for livet! Jeg synes virkelig, at det er rart allerede at have på plads, hvad jeg skal efter 3.g, så jeg bare kan gå og glæde mig, i stedet for at ende ud med at være totalt et forvirret kvindemenneske, og ikke ane om jeg skal gøre ditten eller datten. Er der nogle af jer søde læsere der har været i Santa Barbara? Eller prøvet at bo i udlandet? 🙂

Billeder fundet på Pinterest

Min påskeferie…

Hospitalet-indlagt

Snakker man om min påskeferie, snakker man virkelig om at være uheldig. Jeg har før fortalt jer, at jeg for nogle uger siden blev opereret, da jeg havde en bindevævsknude i mit ben, der sad og trykkede ind mod en muskel, så jeg havde ondt. Da jeg så i tirsdags kom glad ind til lægen, fordi jeg endelig langt om længe skulle have mine clips fjernet, endte jeg med at blive sendt videre på skadestuen, da de ikke turde fjerne dem pga. lignende infektion, væske der sivede ud af arret og en mindre blod ansamling. Søndagen inden havde jeg været ved vagtlægen, idet jeg selv synes, det så lidt mystisk ud, og jeg var begyndt at gå dårligere igen og havde mange smerter, men dér fik jeg at vide, at der ikke var tale om mere end en blodansamling, og andet var der ikke i vejen. Det var der så. På skadestuen ville de have mig indlagt med det samme, og de ville operere mig igen. Onsdag fastede jeg så fra 9 morgen, og min operation blev udskudt helt til midnat, det har nok været mit livs længste dag.. Heldigvis gik operationen bedre end forventet, der var tale om, at jeg skulle ligge med et åbent sår i nogle dage, men de fik renset infektionen så godt væk, at jeg godt kunne blive syet sammen, heldigvis. I fredags blev jeg så udskrevet, og jeg er nu de næste par uger på krykker, og skal tage antibiotika to gange om dagen. Derudover er mit ben rigtig svækket, jeg kan ikke stå ret på flad fod.

Med dette indlæg vil jeg egentlig bare fortælle om min situration pt, idet den rører mig rigtig meget, og at jeg er rigtig ked af det hele. Det kan muligvis godt komme til at påvirke bloggen negativt, men jeg vil håbe på at det gør det modsatte, så jeg måske kan have mere tid til at blogge, men nu får vi at se.

I må have en god aften og en god påske mine dejlige læsere! 🙂

Året der gik 2013

2013

Ligesom sidste år er her et personligt indlæg for mit 2013. Håber I tager godt i mod det, og at de fleste af jeg ikke synes, at det er noget pladder, som er latterligt at læse. For dette er måden jeg hvert år sidder for mig selv, og opsumerer året der er gået, så hvert år ligger i gemmeren.

Så er endnu et år gået, og år 2013 kan nu ses tilbage på med dets helt egen historie.

Ved første tankespil ligger 2013 en smule rodet for mig, fordi jeg både har oplevet og opnået så mange ting. Men med lidt dybere tanker, står hver en fantastisk og hver en forfærdelig oplevelse helt klar for mig.

I årets begyndelse begyndte jeg at snakke med min veninde Anne igen, efter 1,5 år hvor vi ikke havde haft nær så meget kontakt som før i tiden. Vi begyndte meget hurtigt at ses oftere og oftere, og blev hurtigt helt uadskillelige. Mit bedste sommerminde oplevede jeg også sammen med Anne, da vi tog til Smukfest, og havde de sjoveste og stiveste oplevelser, jeg til hver en tid kan flække af grin over. Efter sommerferien måtte jeg desværre sige farvel, da hun valgte at tage et år på High School i USA. Jeg savner hende frygtelig meget hver dag, og kan ikke vente til hun kommer hjem. Det venskab jeg har med hende, er virkelig guld værd og så værdifuldt for mig.

Men inden Anne tog til USA, havde jeg også en masse veninder, som kom hjem efter et år i USA. Disse skønne tøser har jeg fået brugt en del tid med, og har elsket at have dem tilbage.

Jeg sluttede også min 10.  klasse af, hvilket selvfølgelig har været en smule trist,  men mine seks bedste veninder derfra ser jeg stadig, og der er ikke meget bedre, end når vi har vores små ”forsamlinger”, og hygger med hinanden.

Så begyndte jeg også i 1.g på HHX, som mange af jer ved, har været min store drøm og plan i laaang tid. Jeg kom ind på den linje jeg gerne ville have, og ikke nok med det har jeg været så heldig, at få en klasse der bare er lige ud sagt perfekt. På det skolemæssige plan føler jeg mig simpelthen så heldig, og kunne slet ikke ønske noget bedre!

Og så sluttede jeg da også lige det første halve år af med overraskende gode standpunktskarakterer. Yesyes, hvor det da kører.

År 2013 blev også året, hvor jeg havde min første rigtige kæreste, et forhold med den sødeste fyr, og et forhold jeg har været rigtig glad for og lært meget af. Men kærligheden tilsmiler sig jo ikke altid alle, og jeg har både inden og efter forholdet været utrolig ulykkelig af kærlighed. Men når kærlighed gør blind, er der ingenting at gøre.

I løbet af året blev jeg også en rigtig fit dame, og præsterede at blive pænt markeret og smide et par centimeter om både hoften, taljen og under brystet. Efter jeg kom i gang, og så nogle resultater, blev jeg helt bidt af det, og elskede virkelig min pænt sunde livsstil, den fik mig virkelig til at føle mig ekstra læksi. Det endte dog med en knæskade, og alt fedtet sprang på igen, øvvv. (men på torsdag skal knæet røntgenfotograferes, håber vi finder ud af hvad det er !)

Dette år har helt sikkert gjort mig meget stærkere, takket være en masse lede og hårde ting på min vej, som jeg har stået ansigt til. Gennem bl.a. tider med langt ude rygter, har jeg lært, at pisse noget mere på hvad andre siger og tænker om mig, for omverdenen har ingen ide om, hvem jeg er, før de kender mig, selvom rygter selvfølgelig ikke kan undgå at påvirke en..

Jeg kan igen i år også mærke, at jeg har brudt meget mere ud af min generte skald, hvilket jeg er rigtig glad for, og jeg ønsker virkelig, at jeg en dag kan slippe helt af med den.

Men alt det gode og dårlige gennem året opvejer hinanden, og jeg kan smile ligeså stort, som jeg kan have en stor bæmund på. Og meget kliche sagt, så er det jo de dårlige ting, der gør de gode ekstra gode, selvom det nu kunne være meget lækkert med et liv på skinner. 😉

Nu har vi allerede skrevet de første sider af 2014, og vi har mulighed for at give os selv alle de bedst mulige chancer for, at det her bliver et fremragende år. Med det vil jeg slutte af og sige, lad det blive et godt år, for både mig og jer læsere.