Opskrifter Category Archives

Protein pandekager

protein-pandekager-blåbær

I dag legede jeg rigtig kok, inden jeg skulle afsted på arbejde. Det er sjældent, at jeg sådan bruger mine madkunstskaber (fordi de generalt plejer at være ret dårlige), men da en af mine veninder havde givet mig opskiften på disse kaloriefattige protein pandekager (eller protein og protein, der er vidst mere kulhydrat i, men det hedder de altså!), blev jeg simpelthen til at begive mig ud i det. Og det gik sgu egentlig meget godt med at få dem lavet, hvis man lige ser bort fra to rigtig smertefulde klamme og vortelignende brændmærker, fordi at jeg havde svært ved at forstå, at panden altså var varm, og så pandekagernes form ikke lige blev den mest runde form, men for sulan de skal jo alligevel også ædes i småstykker bagefter.
Det er helt sikkert ikke sidste gang, jeg har lavet dem, for wow hvor smagte de bare godt, nærmest som slik, og så er de jo oven i købet også sunde? Hvad sker der for at det er genialt?!! I får lige en opskift, hvis de frister lidt:

Protein pandekager ca. 31 stk.  

2 dl mælk
2 dl havregryn
3 stk. æggehvide
1/2 tsk. vaniliesukker
1 spsk. hvid hvedemel
1/2 tsk. bagepulver (dette skippede jeg over, da jeg ikke kunne finde det)
1 most banan

Bland først mælk, havregryn, æggehvider, vaniliesukker og meget lille smule salt sammen, og stil det derefter i køleskabet i en halv time.

Bagefter blander du mel, bagepulver og banan i blandingen, og så er de klare til at blive stegt på panden.

Til at lave klatterne som skulle på panden brugte jeg en spiseske. Jeg vil foreslå at I ikke laver dem særlig store, for da jeg gjorde det i starten kiksede det fuldstændig, og de blev alt for tykke og svære at have at gøre med(men igen, det er måske bare mine dårlige madkunstskaber).

Kaloriemæssigt skulle der kun være ca. 16 kalorier i hver pandekage, dvs. hvis man altså får fordelt dejen ud til de 31 små kager. Jeg spiste som tilbehør blåbær til mine pandekager, hvilket gav en ekstra lækkert lille finish. Advarsel: Pandekagerne har en meget gennemtrængende smag af banan.